Mens ukrainske styrker fortsætter med at presse østpå mod den russiske grænse, er Putins invaderende hær er på tilbagetog.
Kort offentliggjort af det russiske medie Rybar, der er udarbejdet med kun fire timers mellemrum, viser et massivt ukrainsk fremstød i det nordlige Kherson, hvor russisk modstand smuldrer, mens ukrainske kampvogne strømmer ind i regionen. Fremrykningen på en bred front er 38 kilometer dyb på nogle punkter.
Mens Moskva søger at konsolidere sin position efter sidste uges falske "uafhængighedsafstemninger" for fire regioner i Ukraine, har russiske tropper også trukket sig tilbage fra den strategisk vigtige by Lyman i Donetsk.
Generobringen af Lyman er symbolsk såvel som en strategisk sejr for Kiev, hvor Ukraines præsident Zelensky siger, at byen er "ryddet fuldt ud". Det skriver Daily Star.
"I løbet af den seneste uge er antallet af ukrainske flag i Donbas steget. Der kommer endnu flere om en uges tid," tilføjede han.
I den sydlige del af landet har Vladimir Saldo, russisk-støttet leder af Kherson-regionen, indrømmet, at ukrainske styrker er brudt igennem nær Dudchany, en by ved Dnipro-floden omkring 32 kilometer syd for den tidligere frontlinje.
"Der er bosættelser, der er besat af ukrainske styrker," sagde Saldo. Ubekræftede rapporter siger, at ukrainerne nu har taget Dudchany.
En del af den russiske hærs lave moral er kommet fra kvaliteten af udstyret, hvor mange kampvogne mangler nøglekomponenter og værnepligtige bliver forsynet med "antikke" rifler.
En meningsmåling udgivet i slutningen af sidste uge af det uafhængige Levada Center viste, at et stigende antal russere sagde, at de ikke troede, at Kremls "særlige militæroperation" gik godt.