Alberte Clausen
Nu rykker truslen tættere på Danmark.
NATO bevæger sig nu mod en ny og mere offensiv strategi i mødet med Vladimir Putins voksende hybridkrig.
Den vestlige forsvarsalliance er begyndt at forhandle om både bevæbnede droner og udvidede beføjelser til piloter, der skal reagere på russiske provokationer i luftrummet.
Ifølge fire NATO-kilder, som udtaler sig til Financial Times, er målet klart. Det skal gøres dyrere og mere risikabelt for Rusland at fortsætte sin aggressive linje med droner, misinformation og militær afpresning.
Det skriver mediet unn.ua.
Truslen er allerede tæt på
Særligt episoder med russiske krænkelser af luftrummet over Polen, Estland og Rumænien har skærpet situationen. Og nu spreder uroen sig.
Flere europæiske lande – heriblandt Danmark – har oplevet mystiske droneflyvninger og forstyrrelser i lufthavne.
Derfor er frygten vokset for, at konflikten ikke længere er noget, der udspiller sig langt fra vores egne grænser.
Hybridkrigen føres i høj grad med teknologi, og den moderne krigsførelse udspiller sig i luften, på nettet og i informationskanalerne – midt i vores samfund.
Bevæbnede droner og ændrede regler
Et af forslagene, som NATO nu drøfter, går ud på at bevæbne alliancens rekognosceringsdroner og lempe reglerne for, hvornår piloter må åbne ild mod russiske fly.
Andre forslag inkluderer større militær tilstedeværelse tættere på den russiske grænse, samt øvelser med fokus på beredskab.
Matthew Whitaker, USA’s ambassadør ved NATO, gør det klart, at der skal være styr på hver eneste fase i det, han kalder eskaleringsstigen.
Det handler om at kunne reagere hurtigt – men også afmålt – på enhver russisk provokation.
Samtidig forbereder EU modtræk på den diplomatiske front, blandt andet via nye restriktioner rettet mod russiske repræsentanter og støtte til udviklingen af europæiske droneforsvarssystemer.
