Putins trussel: "Vi er ikke begyndt for alvor i Ukraine"

Af: Ida Hansson

|

08/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Putin udtaler nu, at Rusland "ikke er begyndt for alvor i Ukraine".

Lige nu læser andre også

I en tv-transmitteret tale til sit lands parlament torsdag siger den russiske præsident, at chancerne for fredsforhandlinger vil blive mindre, efterhånden som krigen fortsætter.

Og han lægger ansvaret for krigen på den vestlige verden.

"Alle skal vide, at vi i det hele taget ikke er gået seriøst i gang endnu. Samtidig afviser vi ikke fredsforhandlinger. Men dem, der afviser dem, skal vide, at jo længere det varer, jo sværere vil det være for dem at forhandle med os," siger Putin.

Det var første gang i mange uger, at han talte om diplomati – efter gentagne russiske udtalelser om, at fredsforhandlingerne med Ukraine er brudt sammen, skriver Reuters.

"I dag hører vi, at de vil besejre os på slagmarken. Hvad kan man sige, lad dem prøve," siger Putin i talen og fortsætter:

"Vi har hørt mange gange, at den vestlige verden vil kæmpe mod os til den sidste ukrainer. Det er en tragedie for det ukrainske folk, men det ser ud til, at alt fører til dette."

Den russiske præsident anklager Vesten for at bruge konflikten i Ukraine til at forsøge at isolere og svække Rusland. Det skriver bland andre Aftonbladet.

"Historiens gang kan ikke stoppes. Alle forsøg fra den forenede vestlige verden på at gennemtvinge sin version af en global verdensorden er dømt til at mislykkes," siger præsidenten.

Anbefalet til dig