Quincy Jones er gået bort

Nyheder
Foto: Jaguar PS / Shutterstock.com
Foto: Jaguar PS / Shutterstock.com
Hvil i fred.

Lige nu læser andre også

Musikverdenen er i stor sorg, da den ikoniske producent og komponist Quincy Jones er gået bort i en alder af 91 år.

Han døde søndag aften, mens han var omgivet af sin familie i sit hjem i Bel Air, Los Angeles.

Quincy Jones' imponerende karriere strakte sig over syv årtier, hvorfor der ikke er nogen tvivl om, at han har sat et stort præg på de brancher, han har bevæget sig inden for.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Vi må med knuste hjerter i aften dele nyheden om vores far og bror Quincy Jones' død," udtaler familien og fortsætter:

"Og selvom det er et utroligt tab for vores familie, fejrer vi det store liv, han levede, og ved, at der aldrig vil være en som ham igen."

Quincy Jones’ arbejde som producer på Michael Jacksons ikoniske album 'Thriller' cementerede hans status som en af de mest indflydelsesrige musikproducere i historien.

Det var dog ikke kun Michael Jackson, der nød godt af Jones' talent. Han har samarbejdet med en lang række stjerner som Frank Sinatra, Ray Charles, Donna Summer og Aretha Franklin.

Quincy Jones har i løbet af sin karriere modtaget 28 Grammy-priser, herunder den ærefulde Legend Grammy i 1991, som tidligere kun er blevet tildelt nogle få udvalgte, herunder Michael Jackson og Barbra Streisand.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familie og andre pårørende.

Anbefalet til dig