Ramt af corona: Vært aflyser show

Nyheder
Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Den kendte vært bekræfter, at hun er blevet smittet med corona, og at det resulterer i en aflysning af stort show i Bremen Teater.

Lige nu læser andre også

Den kendte vært Ditte Okman, der blandt andet er kendt fra 'Det, vi taler om', er blevet smittet med corona.

Det bekræfter hun selv i et opslag på både Facebook og Instagram.

På grund af hendes sygemelding, har hun og resten af 'Det, vi taler om'-gruppen været nødt til at aflyse deres liveshow i Bremen Teater, der skulle have været afholdt torsdag aften.

"Hvad har jeg til fælles med Kronprinsesse Mary? Udover vores majestætlige figur, er vi begge blevet testet positiv for Covid-19. Jeg er sindssygt ærgerligt, timingen kunne ikke være værre," skriver Ditte Okman på Facebook.

Hun afslører også, at det netop var i anledning af showet torsdag aften samt en julefrokost for 'Det, vi taler om', der gjorde, at hun fik foretaget en PCR-test. 

"I morgen kl.19.00 skulle vi have optrådt i en totalt udsolgt Bremen, det store juleshow med den bedste special guest i anledningen. Fredag skulle DVTO ('Det, vi taler om', red.) holde den store julefrokost i Grøften og sådan kommer alting ubelejligt," skriver hun, og fortsætter:

"Og det var netop derfor, jeg tog ud til Amager Landevej og betalte en mindre formue for en quick pcr. Min krop føltes lidt sær i går, og i dag turde jeg ikke andet end lige outrule worste case scenario. Det blev så desværre worste case scenario."

I sit opslag på Facebook afslører hun desuden, at hun har 'influenzalignende symptomer', hvilket dækker over, at hun er øm i leddene, øm i kroppen, har feberfrysninger og lidt hovedpine. 

Var du en dem, der havde set frem at opleve 'Det, vi taler om' i Bremen Teater torsdag aften, er der dog godt nyt. Showet er nemlig ikke blevet helt aflyst - det er derimod blot blevet rykket til den 8. april 2022.

"Til alle jer der havde billet til i morgen; vi ses d.8. april!! Vi lover at have det helt store skrud med, masser af sladder og underholdning, masser af grin og skål og musik. Og en helt særlig special guest," skriver Ditte Okman.

Anbefalet til dig