Ramt af hjertestop: Christian Eriksen sender rørende hilsen til 9-årig pige

Nyheder
Foto: Facebook
Nu sender den populære fodboldspiller en rørende hilsen.

Lige nu læser andre også

Det er de færreste mennesker i Danmark - og nok endda i Europa - der ikke ved hvem Christian Eriksen er.

Den danske landsholdsspiller faldt pludselig om på banen under Danmarks første kamp ved EM-slutrunden 2020, hvor han kortvarigt mistede livet.

Det viste sig, at Christian Eriksen var blevet ramt af et hjertestop, så han efterfølgende skulle opereres og have indført en pacemaker.

Landsholdsspilleren er dog ikke den eneste, der her i verden bliver ramt af pludselige hjertestop. Det er for nyligt sket for en lille 9-årig pige ved navn Evie.

Det opdagede danskeren Kasper Lynge Esmann, der tog kontakt til DBU og efterfølgende fik fat i Christian Eriksen.

Det udmøntede sig i, at Christian Eriksen sendte en videohilsen til den lille Evie, der selv skal have indopereret en pacemaker.

Du kan se den rørende hilsen her:

“Jeg håber du er komfortabel i forhold til din operation. Jeg ved, det aldrig er sjovt at være på hospitalet. Men jeg er sikker på, at lægerne ved, hvad de laver,” fortæller Christian Eriksen i videoen der fortsætter: 

“Jeg er sikker på, du kommer tilbage til dit normale liv meget hurtigt efter. Ligesom jeg selv gjorde. Jeg ønsker dig alt det bedste, og måske forhåbentlig ses vi engang i fremtiden,” fortæller han.

 

Anbefalet til dig