Rasende far: Teenagedatter blev afvist fra vandrutsjebane for at veje 2,5 kilo for meget og blev ydmyget

Af: Naja Radik

|

19/07/2022

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
En far har fortalt, hvordan hans teenagedatter blev offentligt ydmyget, efter at være blevet afvist fra en vandrutsjebane for at være 2,5 kilo over vægtgrænsen.

Lige nu læser andre også

Andrew Batton hævder, at hans barn blev efterladt i tårer, efter at være blevet tvunget til, at gå op på vægten foran mange mennesker ved Raging Rivers Waterpark i Grafton, Illinois.

Han havde taget sin familie med til den populære forlystelsespark, i håb om en sjov dag, med at prøve den nyeste forlystelse, Mississippi Monster. 

Men efter, at have stået i kø til rutsjebanen, hævder faren, at hans 13-årige datter fik besked på at stille sig op på vægten foran fremmede mennesker. 

En forfærdet Andrew siger, at han så chokeret på, da den frygtsomme teenager blev vejet foran andre gæster, uden nogen form for forvarsel.

Faren fortalte ifølge The Sun

“Fyren så på os og sagde, du er nødt til at stille dig op på vægten.” 

“Hun træder op på vægten og vejer 92,5 kilo.” 

Det nyåbnede Mississippi Monster har en vægtgrænse på 90 kilo, hvilket betyder, at teenageren kun var 2,5 kilo over.

Men Andrew insisterer på, at der ikke var nogen skiltning der indikerede for gæsterne, at der var en maks vægt for de badende gæster.

Han fortsatte: 

“Jeg var sådan, der er ikke noget i medierne om det. Blev dette skrevet nogen steder?” 

Der har tilsyneladende været nogle mennesker der er kommet til skade, så derfor har de valgt, at begrænse vægten på turen. 

“Den skuffelse, hun følte over ikke at kunne køre den splinternye forlystelse, blev helt sikkert overskygget af den offentlige ydmygelse ved at blive bedt om at træde på en vægt.” 

“Så oven i det også at få at vide, at du er overvægtig.” 

Andrew og hans 13-årige datter, der begge har sæsonkort til vandlandet, vil ikke vende tilbage. 

På trods af, at det var en stor kilde til glæde gennem hele sin barndom, sagde faren, at oplevelsen er noget, teenageren vil gå i terapi med i de kommende år. 

Han tilføjede: 

“At et firma er ansvarlig for en så massiv mental indvirkning på min datter, det er hårdt.”

“Tårerne trillede ned ad hendes kinder. Vi som forældre, er nu nødt til, at fortryde den følelsesmæssige skade, som dette firma forårsagede os.”

Den utilfredse far, delte sin historie online, i et forsøg på, at sikre at det ikke sker for andre. 

Han tilføjede i et Facebook-opslag: 

“Medarbejderen var også ekstremt ked af det og forklarede, at denne scene har udspillet sig hele dagen og at mange mennesker var blevet overrasket over begrænsningen.” 

Raging Rivers har siden bestilt nye vandrør til Mississippi Monster rutsjebanen, for at øge vægtkapaciteten til turen. 

En talsmand for vandlandet sagde: 

“Vores mål er aldrig at genere nogen, men vi skal passe på deres sikkerhed, mens de besøger Raging Rivers.” 

“Raging Rivers tager en overflod af forholdsregler, for at sikre, vores gæsters sikkerhed, mens de nyder vores rutsjebaner og attraktioner.

Den nye Mississippi Monster rutsjebane har en maskimal vægt på 90 kilo. 

“Skiltningen er placeret i bunden af rutsjebanen, der advarer gæsterne om denne begrænsning.

“Derudover er der en vægt, som alle gæster, der vælger at prøve attraktionen, skal stå op på for at sikre, at de opfylder sikkerhedskravene til forlystelsen.” 

“Vi vil fortsætte med, at følge producentens retningslinjer for sikkerhed, samtidig med, at vi tilbyder vores gæster en sjov oplevelse i Raging Rivers vandland.”

Anbefalet til dig