Raser mod Rema 1000: "I glemmer, at I lever af kunderne"

Foto: Shutterstock
Rema 1000 er i den grad kommet i kraftig modvind.

Mest læste i dag

Debatten omkring corona og herunder coronapas raser i disse dage.

I går kunne man læse, at Rema 1000 har indført coronapas for omkring 1000 ansatte på deres centrallager i Horsens - og det har nu skabt stort postyr. 

“Vi mener, at det er bedst, for at vi alle passer på hinanden, at vi tager det her tiltag, så vi sikrer, at smitten ikke spreder sig yderligere,” forklarer Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i discountkæden Rema 1000, lyder det i den forbindelse fra Jonas Schrøder til Ekstra Bladet.

Jonas Schrøder understreger desuden overfor avisen, at et gyldigt coronapas ikke betyder, at de ansatte skal være færdigvaccineret mod coronavirus. Immunitet fra at have været coronasmittet, eller at de inden for de tre seneste døgn har fået taget en coronatest, der er negativ, udløser også et gyldigt coronapas.

Men nu er supermarkedskæden kommet i kraftig modvind på Trustpilot, hvor det strømmer ind med dårlige anmeldelser fra rasende kunder.

"Dårlig stil Rema"

"I glemmer at I lever af kunderne. At forbryde sig på vores menneskerettigheder på den måde ved at kræve vaxx eller test er ulovligt og uværdigt. I skal ikke bare følge med strømmen I skal tænke jer godt om og tænke selv," lyder det blandt andet.

Og denne person er langt fra ene om, at rase over tiltaget.

"Dårlig stil Rema, at tvinge jeres medarbejdere . De har retten selv, til at vælge..!!!!!!," stemmer en anden i.

"Fin butik og god service der ødelægges at tankeløst styring fra toppen der tvinger medarbejdere til at opgive egen integritet. Skræmmende udvikling," stemmer en tredje i.

Dog er det ikke kun negativ respons der er på tiltaget.

"Jeg fortsætter med at handle i Rema 1000 netop fordi de indfører Coronapas for de ansatte," lyder det også i en anmeldelse. 

Hvad mener du?

 

Anbefalet til dig