Raser over IKEA: Fuldstændig håbløst

Nyheder
Foto: Shutterstock
Kunderne er rasende - og IKEA er havnet i en regulær shitstorm.

Lige nu læser andre også

Den svenske møbel-gigant er i den grad havnet i modvind. 

I lang tid har varehuset været lukket ned, men er nu igen åbnet - dog med et "booking" system, for at sikre at restriktionerne overholdes. 

Netop dette bookingsystem har nu skabt stort postyr. 

På trustpilot vælter det ind med rasende kommentarer fra kunder, der har oplevet bøvl med det nye bookingsystem.

Blandt andet skriver en person følgende:

"Fuldstændig HÅBLØST bookingsystem. Tiderne angives som ledige, og systemet beder om vores informationer. EFTER man så har indtastet ALLE sine informationer, så giver den en fejlmeddelelse om, at tiden allerede er booket. Hvad så med ikke at vise tiden på oversigten??," lyder det fra ham og han tilføjer også:

"Hvordan kan så stor en virksomhed, med en milliardomsætning, fejle så voldsomt på noget så simpelt som et bookingsystem?"

Rasende kunder

Denne kommentar står ikke alene og flere vrede kommentarer er strømmet ind.

Også 42-årige Louise Maria Winstedt, fortæller også B.T. om sin negative oplevelse med bookingsystemet. 

Hun beksriver bookingsystemet for "totalt latterligt" og beskriver at det hele tiden fejler, og gør det umuligt for hende at gennemføre bookingen. Hun får nemlig gentagende gange besked på, at der er opstået en fejl og en anden har booket tiden.

Hos IKEA lyder meldingen på, at der arbejdes på højtryk for at løse problemet.

Fra PR Leader, Rikke Andersen, i IKEAs presseafdeling lyder det:

”Vi er opmærksomme på, at der for nogle kunder opstår problemer med bookingen. Vi arbejder på højtryk på at løse udfordringen. Vi beder kunder, der oplever problemer med systemet, om at forsøge igen senere. Vi gør alt, hvad vi kan, for at løse udfordringen."

Anbefalet til dig