Rasmus Seebach jubler: Deler lykkelig nyhed

Nyheder
PR - Copenhagen Music.
Glæden er stor hos den populære hitsnedker i disse dage.

Lige nu læser andre også

Rasmus Seebach og Julie Teglhus kan nu kalde sig for forældre til to. Parret har i forvejen sønnen Holger som de blev forældre til i 2017 - og nu er han blevet storebror. 

Lørdag fødte Julie Teglhus nemlig parrets anden søn. Det afslører både Rasmus Seebach og Julie Teglhus på Instagram. 

Familieforøgelsen blev afsløret på Rasmus Seebachs fødselsdag, den 28 marts. Her delte han et billede af Julie Teglhus' voksende mave, med teksten:

"Godmorgen allesammen og tillykke med mig!!!! Jeg bliver simpelthen snotforkælet af min smukke kæreste med morgenbord og gaver! Den vildeste gave gemmer hun dog på lidt endnu. Og den er lige så meget til Holger, som får sig en lillebror til sommer." 

Og nu er ventetiden langt om længe forbi - og familien er nu blevet til en familie på fire.

"10.07.21 - Lillebror. En meget stolt storebror og de mest lykkelige forældre," skriver Rasmus Seebach på Instagram, til et billede af sine to sønner.

Foto: Rasmus Seebach/ Instagram

Ærlige om stor sorg 

Vejen til at blive en familie på fire, har dog ikke været helt nem for parret. Det afslørede Julie Teglhus for nylig i om i podcasten og på bloggen "To The Moon, Honey".

Parret oplevede nemlig to ufrivillige aborter mellem Holger og lillebror. Det var en stor sorg og det var en svær tid for parret. 

Parret havde haft nemt ved at få sønnen Holger - og Julie som kun var 26, havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle være svært for parret at få et barn mere.

"Jeg var helt knust. På trods af hvad jeg kunne læse om aborter og folks velmenende ord om, at det var normalt, så føltes intet af det normalt," fortæller hun i podcasten.

Først når man har aborteret tre gange, kan man blive henvist til udredning - så Julie fortæller, at hun nærmest bare ventede på at miste en tredje gang, så parret kunne blive udredt. 

Men sådan skulle det heldigvis ikke gå. Tredje gang gik det som det skulle og nu er lillebror kommet til verden. 

 

 

 

 

Anbefalet til dig