Det er ikke længe siden, at Rasmus Seebach og Julie Teglhus kunne afsløre, at de venter sig deres tredje barn.
For tre uger siden delte Julie Teglhus et billede af en voksende mave med teksten “1…2…3”.
Og nu kan parret se frem til at blive forældre for tredje gang.
I forvejen er de forældre til Holger som blev syv år i januar og Helmut som bliver tre år til juli.
På Instagram deler Rasmus Seebach nu kønnet på parrets tredje barn, og nu bliver der altså tilføjet en lille pige til flokken.
På sin profil har sangeren postet et billede af Julie Teglhus på en restaurant, med teksten “På date med mine to piger”.
Kommentarerne til afsløringen er allerede strømmet ind.
“To drenge og en pige,- præcis ligesom din elskede far! Tillykke med hende!,” skriver en blandt andet, mens en anden skriver:
“Hjertelig tillykke med at i skal have en pige.”
Rasmus Seebach er en af Danmarks store popfænomener, siden sin debut i 2009 har Seebach formået at fange publikums hjerter med sange, der ikke blot rammer dybt følelsesmæssigt, men også spejler de universelle temaer af kærlighed, tab, og håb.
Hans debutalbum, “Rasmus Seebach”, udkom i 2009 og blev et massivt hit i Danmark, hvilket cementerede hans status som en stjerne. Albummet indeholdt hits som “Engel” og “Glad igen”, som begge blev hymner for en hel generation.
Han er desuden søn af musiker Tommy Seebach, som også er en legendarisk skikkelse på den danske musikscene.
Du kan se hele Rasmus Seebachs opslag herunder: