Nu indkaldes der igen til pressemøde. Denne gang er det Finansministeriet, der har skrevet under på indkaldelsen.
"I forbindelse med de igangværende forhandlinger om en grøn genstart af Danmark er der påbegyndt afsluttende forhandlinger om den første aftale om økonomisk stimuli," skriver ministeriet, inden de fortsætter:
"Finansminister Nicolai Wammen ventes at præsentere aftalen med aftalepartierne ved et doorstep på stengangen i Finansministeriet i løbet af de kommende timer."
Præcis hvornår pressemødet går i gang, vides altså ikke, men der ventes at blive præsenteret en nyhed, som danskerne har ventet på.
Offentliggør stor nyhed
Nyhedsbureauet Ritzau erfarer, at de sidste to ugers indefrosne feriepenge frigives som en del af aftalen.
Tidligere på året blev de første tre ugers feriepenge udbetalt. Nu er der altså udsigt til, at de to resterende ligeledes bliver tøet op, så de kan komme ud og stimulere dansk økonomi.
Præcis hvornår pengene bliver udbetalt vides det. Det bliver borgerne angiveligt klogere på efter pressemødet.