Nu indkalder regeringen til ugens tredje pressemøde. Endnu en gang er formålet at præsentere detaljer fra det netop udgivne reformudspil, der har fået navnet "Danmark kan mere 1"
Tirsdag og onsdag har Mette Frederiksen og andre ministre på to pressemøder dykket ned i udspillets detaljer. Den tendens fortsætter torsdag, fortæller Skatteministeriet torsdag formiddag. Ministeriet indkalder midt på formiddagen til et pressemøde, der finder sted op af dagen.
Her vil to af regeringens ministre fortæller mere om, hvordan regeringen vil få 'flere i arbejde' og 'billigere grøn el'. Det drejer sig om skatteminister Morten Bødskov (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der vil deltage på pressemødet, der finder sted i Skatteministet torsdag klokken 13.30.
Får færre penge mellem hænderne
På tirsdagens pressemøde kunne statsminister Mette Frederiksen afsløre, at regeringen vil skære i dagpengesatse til unge nyuddannede, der ikke har børn. Denne gruppe modtager i dag 13.815 kroner i dagpenge om måneden. I fremtiden kan dette beløb blive sat ned til 9500 kroner, hvis regeringens nye reforudspil bliver til virkelighed.
Derudover lægger regeringen også op til en ændring af dagpengesystemet. Det vil betyde, at der indføres en trappemodel med en forhøjet sats for dem, der lige er blevet ledige - en sats, som derefter så gradvist nedjusteres.