Ved en nylig fremtrædende sammenkomst i Statsministeriet, hvor Danmarks statsminister Mette Frederiksen var omgivet af forsvars- og udenrigsministerne, blev der annonceret en ambitiøs styrkelse af Forsvaret.
Med den globale sikkerhedssituation mere uforudsigelig end nogensinde, har Danmark besluttet sig for en kraftfuld opgradering af sit forsvar.
Det skriver Ekstra Bladet.
Fra næste år vil Danmark allokere hele to procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) til forsvarsudgifter. Denne beslutning markerer en signifikant forøgelse fra de 1,4 procent af BNP, som landet brugte på sit forsvar i 2023. Hertil kommer yderligere 0,6 procent, der sidste år blev dedikeret til støtte til Ukraine, illustrerende Danmarks fortsatte engagement i international fred og sikkerhed.
Statsminister Mette Frederiksen understregede på pressemødet, at dette skridt er taget med et dybt ønske om at undgå krig.
"Vi opruster for at undgå krig (...) Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre," fastslog hun.
Udvider værnepligten
Et af de mest iøjnefaldende tiltag i denne nye æra for det danske forsvar er forslaget om at udvide værnepligten fra fire til elleve måneder.
Endvidere skal der etableres fuld ligestilling mellem kønnene, hvilket indebærer, at alle unge fremover vil blive indkaldt til Forsvarets Dag, uafhængigt af køn. Dette tiltag er en kraftig understregning af lighed og inklusion, værdier som Danmark længe har været kendt for at værne om.
Finansieringsplanen for denne omfattende styrkelse af Forsvaret lyder på et løft på hele 40,5 milliarder kroner frem mod 2028. Derudover er der planer om at realisere yderligere 14,3 milliarder kroner gennem omprioriteringer og effektiviseringer indenfor Forsvarsministeriets område fra 2026 til 2033. Dette er ikke blot en investering i Danmarks sikkerhed, men også en investering i fremtiden, der vil sikre, at landet forbliver en stærk og uafhængig aktør på den internationale scene.