Regeringen er klar med sit forslag til, hvordan den vil tage store bededag fra danskerne som helligdag og i stedet lade det være en normal arbejdsdag for danskerne fra 2024.
Og det kommer til at betyde færre offentlige ansatte.
Spørger man befolkningen, skal de holde nallerne væk. Ifølge målingen, som YouGov har foretaget for B.T., har 60 procent af danskerne således sagt nej til at afskaffe helligdagen.
Det fremgår dog af ministeriets hjemmeside, at lovforslaget nu er sendt i høring - og danskernes stemme forblive derfor stumme.
For at kompensere danskerne vil man indføre en kompensation via et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen til de månedslønnede, hvilket svarer til omkring en arbejdsdag - og timelønnede får almindelig timeløn.
Videre vil alle andre goder - som tidligere tillæg - forsvinde.
Regeringens beslutning om at afskaffe store bededag vil samtidig få stor betydning for det offentlige. Her skal der nemlig ikke være flere arbejdstimer for offentligt ansatte, men derimod færre ansatte.
For det offentlige planlægger regeringen, at der ikke skal være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Men at der skal være færre offentligt ansatte for at få timeregnskabet til at gå i nul, når alle skal arbejde en dag mere.
"Det var ikke noget, ministeren selv lagde frem. Men jeg spurgte til det. Og så sagde hun ja, at det ville betyde 2700 færre ansatte. Hun kunne ikke sige om det var i regioner, kommuner eller hvor. Det var bare over det hele."
"Vores bekymring er selvfølgeligt, at det vil gå ud over sosu'er, sygeplejersker, læger eller andre af dem, vi i forvejen mangler. Kender vi politikerne ret, så plejer det jo ikke at gå ud over de iskolde hænder i det offentlige," siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann, ifølge Ekstra Bladet.
Det vides ikke, hvilke stillinger der vil blive berørt. Alligevel har regeringen en ambition om at vedtage lovforslaget inden for en måned, hvilket er uhyre kort tid.
Lovforslaget håbes nemlig at blive vedtaget, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret.
Bøllemetoder
Ordførere fra en stribe partier har kaldt regeringen for magtfuldkommen og beskyldt den for at bruge bøllemetoder.
Partierne bliver således "tvunget" til at sløjfe helligdagen, hvis de ønsker at være med til at forhandle et nyt forsvarsforlig.
Regeringen kalder det derimod almindelig praksis, mens flere partier hævder, at regeringen ikke lytter til Folketinget, fordi den allerede har nok mandater.
