Regeringen vil give dronning Margrethe lønforhøjelse i millionklassen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kongefamilien kan muligvis se frem til at hæve endnu flere penge fra statskassen.

Lige nu læser andre også

Kongehusets medlemmer er fritaget for at betale skat af statsydelsen.

Men ifølge SE og HØR mener finansminister Nicolai Wammen, at kongefamilien skal have et højere loft.

Finanslovsforslaget, skulle det blive vedtaget, vil medføre, at dronning Margrethe vil modtage 91,4 millioner kroner næste år, i stedet for 87,8 millioner kroner.

Det sker, selv om mange danskere i øjeblikket har svært ved at få enderne til at mødes, når der både skal købes ind, tankes benzin samt betales ekstra for strøm.

Millionløft

Dronning Margrethe vil altså kunne se frem til en stigning på 3,6 millioner kroner - eller et løft på 4,1 procent - skulle det blive vedtaget.

Dronningens apanage inkluderer en ydelse på 1,4 millioner kroner til prinsesse Benedikte.

I Nicolai Wammens regnestykke er kronprins Frederik og prins Joachim ej at forglemme.

De vil sammen med grev Ingolf kunne se frem til et lønløft på knap 3 procent.

Frederik står til at modtage 22,3 millioner kroner i det kommende år, mens Joachim står til at modtage 3,9 millioner kroner.

Ingolf står til at modtage 1,9 millioner kroner.

Grevinde Alexandra er ude af ligningen, da hun har frasagt sig en ydelse fra staten på 2,7 mio. kr.

Anbefalet til dig