Rejs ikke hertil: Regeringen fraråder nu rejser til disse nye lande

01/10/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Der er blevet tilføjet to lande til listen over lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Mest læste i dag

Listen bliver længere og længere.

Torsdag eftermiddag er listen blevet udvidet yderligere med tilføjelsen af Slovakiet og San Marino, oplyser Udenrigsministeriet. 

Dette grundet, at smittetallene er over den danske smertegrænse, skriver B.T.

Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til lande, der passerer 30 smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen. Det kan også skyldes, at landene har indført restriktioner for indrejse. 

Hvis landet, hvor rejser frarådes, skal genåbnes for rejser, så skal antallet af smittetilfælde per. 100.000 indbyggere være under 20. 

De kigger også på indrejserestriktioner og landets testniveau, når de skal vurdere, om rejser skal frarådes. 

Otte gule lande tilbage

Det er dog blot anbefalinger, og det er dermed ikke ulovligt, hvis man ikke følger dem. 

Den seneste opdatering af rejsevejledningerne så listen over de gule lande blive kortere, mens listen over de orange lande er blevet længere. 

Hvis et land er noteret som gult, så opfordres man til at være ekstra forsigtig i landet. Hvis de er orange, så frarådes alle ikke-nødvendige rejser.

Der er blot otte lande tilbage, som er gule. Det er Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Bulgarien, Grækenland, Italien og Cypern. 

Norge har dog opstillet krav om ti dages karantæne ved indrejse, men Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser, hvis man har mulighed for at holde ferie i Norge. 

Tyskland har 14 dages karantæne ved indrejse, hvis man kommer fra Region Hovedstanden. 

Anbefalet til dig