EasyJet har aflyst nogle rejser fra Gatwick, efter at lufthavnen skar i antallet af flyvninger, den ville acceptere, i et forsøg på, at undgå de seneste måneders kaos.
Så hvad er der i vente denne sommer? Hvordan kan du beskytte dig selv, og hvad er dine rettigheder?
Det kan du finde svarene på her.
Hvorfor aflyser flyselskaber så mange flyvninger?
Personalemangel lammer både lufthavne og flyselskaber, da luftfartsindustrien forsøge, at komme sig efter ødelæggelserne forårsaget af pandemien.
Tusindvis af medarbejdere blev afskediget eller forlod branchen, da nedlukninger og rejserestriktioner decimerede efterspørgslen.
Der er mangel på kabinepersonale, sikkerhedspersonale og mange flere.
Uddannelse og sikkerhedskontrol af nyt personale tager tid.
Hvilke rettigheder har jeg, hvis mit fly aflyses i sidste øjeblik?
Dit flyselskab skal få dig til din destination.
Dette betyder ikke nødvendigvis på en af sine flyvninger.
Hvis et konkurrerende flyselskab har sæder på dagen for din afrejse til din destination, skal de ombooke dig til det.
I virkeligheden vil flyselskaber opfordre dig til at ombooke med dem på en anden flyvning, så de undgår at betale et andet flyselskab.
Du har også ret til mad, drikke, telefonopkald og hvis aflysningen sker om natten, et hotel.
Flyselskabet tilbyder mig en refusion, skal jeg bare få mine penge tilbage?
Nej! Det er ikke en god idé.
Hvis du accepterer en refusion for din aflyste flyvning, har flyselskabet ikke længere noget ansvar.
Det er altid bedre, at bede om, at blive ombooket på en anden flyvning.
Hvis du selv gør det, kan du kræve rimelige flyomkostninger tilbage fra dit flyselskab.
Opbevar alle kvitteringer og betal om muligt med kreditkort for yderligere beskyttelse.
Kan jeg få kompensation samt en anden flyvning, hvis mit fly er aflyst og det er flyselskabets skyld?
Du har ret til kompensation, hvis dit fly aflyses inden for to uger op til afrejse, helt frem til rejsedagen og flyselskabet har skylden.
Hvad du har ret til, er baseret på, hvor langt du skulle rejse.
For korte flyvinger under 1500 kilometer, såsom London til Amsterdam, er det cirka 1.900 kroner.
For mellemdistanceflyvninger op til 3500 kilometer, såsom London til Marrakech, er det 3.000 kroner.
For langdistanceflyvninger, over 3500 kilometer som London til New York er det 4.500 kroner.
Du skal ikke have kompensation, hvis et fly aflyses på grund af andre ekstraordinære omstændigheder, såsom ekstremt vejr eller strejker i lufthavnen eller flyvekontrollen.
Der er ingen kompensation, hvis den flyvning, du ombookede til, afgår højst to timer før din oprindelige flyvning, og din nye flyvninger lander mindre end fire timer efter den oprindelige ankomst. Det skriver The Sun.
Mit aflyste fly betyder, at jeg ikke kan hente mine lejebil eller tjekke ind på mit hotel, hvad sker der så?
Kontakt dit biludlejningsfirma eller hotel med det samme.
De er godt klar over udfordringerne denne sommer og skal forhåbentlig kunne hjælpe, når de kender situationen og du ankommer inden for 24 timer.
Hvis du slet ikke kan komme afsted, gælder de normale vilkår og betingelser desværre.
Det er altid bedst, at kontakte dem, så snart du ved, at der er et problem og bede om deres hjælp og forståelse.
Tjek det med småt på din booking, før du vælger bilen.
Nogle tillader gratis afbestillinger op til 24 timer før.
Hvad sker der, hvis mit fly er forsinket?
Hvis forsinkelsen er på mere end to timer på kort distance ruter, tre på mellemlange eller fire på lang distance ruter, har du ret til, en rimelig mængde mad og drikke (ofte i værdikuponer), telefonopkald eller internetadgang samt hotelophold og overførsler, hvis forsinkelsen betyder, at du sidder fast i en lufthavn natten over.
Hvis du ikke får disse af dit flyselskab, kan du betale og derefter kræve udgifterne tilbage fra dit flyselskab, men de skal dog være rimelige.
Flyselskabet betaler ikke, hvis du spiser på en Michelin-restaurant eller bor på det dyreste fem stjernede hotel.
Jeg skal flyve med EasyJet, har de allerede aflyst alle de flyvninger, de vil aflyse?
I teorien, ja.
Flyselskabet har skåret omkring seks procent af sin sommerplan og har allerede fortalt de berørte om aflysninger.
De fleste har fået en alternativ flyvning inden for 24 timer efter deres oprindelige booking.
Mit fly er ikke aflyst, men jeg er bekymret for de lange køer.
Tjek din flystatus, før du forlader hjemmet og sigt mod, at ankomme til lufthavnen mindst tre timer før dit fly.
Hvis det er muligt, skal du kun flyve med håndbagage.
For mange er det ikke muligt, især ikke på en eller to ugers ferie med familien.
Sørg for at opdele de rejsendes tøj og toiletsager mellem kufferterne, så hvis en går tabt, har vedkommende stadig nogle af sine ting.
Læg aldrig bilnøgler, medicin eller værdigenstande i indskrevet bagage, opbevar dem altid på dig.
Covid-tilfælde stiger, er der nogen chance for, at reglerne kan komme tilbage?
Tilfælde har været stigende i hele Europa, og der er nogle indikationer på, at nogle lande kunne genindføre Covid restriktioner, herunder vaccinepas eller brug af masker indendørs.
Sørg for at dine vaccinationer er opdaterede.
Hav en maske eller tre pakket i håndbagagen, for at undgå problemer.