Rejseselskabs kollaps efterlader kæmperegning til skatteyderne

Nyheder
Foto: Shutterstock
I forbindelse med konkursen lider Rejsegarantifonden sit største tab nogensinde.

Lige nu læser andre også

Besøger du Bravo Tours' hjemmeside mødes du af beskeden: "Bravo Tours er igen gode gamle Bravo Tours". Sandheden er dog en kende mere kompliceret, end dette.

For nylig gik Travelco Nordic, der ejer Bravo Tours, konkurs. I forbindelse med konkursen har de efterladt en trecifret millionregning, hvoraf en stor del skal betales af de danske skatteydere.

Birgitte Fjeldhoff, der er direktør i Rejsegarantifonden, fortæller til Avisen Danmark, er der uden tvivl er tale om fondens største tab nogensinde. Ligeledes fortæller hun, at det sandsynligvis runder 100 millioner kroner.

Hun fortæller desuden, at den præcise størrelse endnu er ukendt:

"Den præcise størrelse på tabet tør jeg ikke at sige noget om på nuværende tidspunkt," fortæller hun til Avisen Danmark.

Stort tab

Forud for Bravo Tours' nye ejerskab ligger et langt forløb, hvor Travelco Nordic afleverede sit årsregnskab forsinket. I regnskabet blev det afsløret, at rejsekoncernen led et gigantisk tab i sidste regnskabsår på 184 millioner kroner. Det medførte en negativ egenkapital på 192 millioner kroner.

I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet forklarede Peder Hornshøj, at man var på udkig efter en ny ejer. Det havde dog vist sig at være knap så nemt som følge af coronakrisen, der har lammet store dele af rejsebranchen.

I og med, at pengekassen var tom, medførte det, at Travelco Nordic-koncernen blev sendt i rekonstruktion.

Af Statstidende fremgår det dog, at Travelco Nordic allerede i sidste uge blev taget under konkursbehandling Skifteretten i Herning. Fra dette konkursbo har Peders Hornshøj købt Bravo Tours-navnet og kundedatabasen sammen med en række investorer.

Da det nye rejseselskab drives i et nyt selskab, er det derfor Rejsegarantifonden, der skal rede trådene ud for de tusindvis af rejsekunder, der har penge til gode.

Sælger nye rejser

Ifølge Bravo Tours' hjemmeside er det allerede nu muligt at købe rejser. De tidligere kunder, der stammer fra før konkursen, må dog slå koldt vand i blodet, da de fortsat må vente på information.

Birgitte Fjeldhoff understreger dog, at det ikke er ulovligt, og at det tidligere har været set i forbindelse med andre konkurser. Der har været andre bud på at købe resterne af rejseselskabet, hvorfor det ikke kun er Peder Hornshøj og sine investorer, der har vist interesse.

Rejsegarantifonden reddes af hjælpepakke

I forbindelse med Bravo Tours-konkursen bliver Rejsegarantifonde reddet af en særlig hjælpepakke, der blev vedtaget af regeringen med et bredt politisk flertal i året.

Der er nemlig blevet bevilliget en ramme på 300 millioner kroner til Rejsegarantifonden, som er tiltænkt at skulle dække tabene på rejseselskaber, der går konkurs som følge af coronakrisen i 2020 og 2021.

En stor del af disse millioner kan blive sendt i retning af Bravo Tours-konkursen. Den foreløbige opgørelse viser nemlig, at Travelco Nordic havde optaget et lån på 86 millioner kroner i Rejsegarantifonden, som med sikkerhed er tabt.

Da det kun er en foreløbig opgørelse, kan mere komme til. Hjælpepakken, der er blevet bevilliget til Rejsegarantifonden, er finansieret af de danske skatteydere.

Anbefalet til dig