Rema 1000 deler fantastisk nyhed

14/04/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Dagligvarekæden starter weekenden ud med skønne nyheder

Mest læste i dag

Inflationen er i de seneste måneder faldet kontinuerligt, hvilket har været særdeles tiltrængt. Priserne på diverse varer har dog holdt sit høje niveau, men nu er der bedring at spore.

Salling Group meddelte for nylig, at man ville sænke priserne i Netto, Føtex og Bilka som følge af den aftagende inflation.

Man håbede, at denne udmelding ville skabe en dominoeffekt og få flere supermarkeder til at følge trop.

Denne tendens ser ud til at blive en realitet, for nu kan den populære discountkæde Rema 1000 nemlig oplyse, at man også sænker priserne.

Det fortæller  Rema 1000's kommunikationschef Jonas Schrøder til B.T.

»Arla har sænket prisen, og så sender vi det videre ud til kunderne. Så jeg kan godt bekræfte, at vi har sænket priserne på en del mejerivarer,« siger Jonas Schrøder og tilføjer:

»Vi har hele tiden haft den holdning, at vi ikke skal vælte mere over til kunderne, end samme niveau som de stigninger, vi har fået. Så derfor sænker vi priserne.«

Rema 1000 starter altså med mejeriprodukter, som da også er nogle af de fødevarer, der er steget mest i pris i takt med at inflationen er steget.

Jonas Schrøder tør ikke love, at man også vil sænke prisen på andre fødevarer.

Fremtiden er svær at spå, men han håber, at man kan få forhandlet nogle gode aftaler med diverse leverandører, lyder det.

Anbefalet til dig