Rema 1000 har nu delt en stor nyhed.
Hvis du af og til handler ind hos kæden, bør du læse med her, for så venter en særlig tak på dig i bunden af artiklen.
Sagen er den, at Rema 1000 har offentliggjort deres årsregnskab for 2023, som viser en imponerende vækst i omsætningen.
Den norske kæde har i 2023 omsat for 26,2 milliarder kroner på koncernniveau, hvilket er en stigning i forhold til 2022's 24,7 milliarder kroner.
Det skriver B.T. via en pressemeddelelse.
Selvom overskuddet faldt fra 620 millioner kroner til 463 millioner kroner betegner virksomheden året som succesfuldt og tilfredsstillende.
"Derudover skyldes faldet i resultatet ekstraordinære omkostninger vedrørende overtagelsen af Aldis aktiviteter, ekstra omkostninger i forhold til idriftsætning af et nyt højautomatiseret distributionscenter samt nedskrivninger på ejendomsporteføljen som konsekvens af konjunkturerne", lyder forklaringen på det faldende overskud i en pressemeddelelse.
Ifølge Henrik Burkal, administrerende direktør for Rema 1000 i Danmark, afspejler regnskabet et robust år på trods af markedsmæssige udfordringer:
"Det er et tilfredsstillende resultat i et år med intens konkurrence og ekstraordinære omkostninger med væsentlige investeringer i fremtiden efter overtagelse af Aldis lokationer, udvidelse af vores logistik og en stærk portefølje af udviklingsprojekter", udtaler hun.
Mens overskuddet er faldet, er der andre ting, der er gået i den rigtige retning. Kæden har blandt andet oplevet en stigning i antallet af kundebesøg.
Kunderne får - ligesom købmænd, kolleger, leverandører og partnere - en stor tak af Rema 1000's direktør for at støtte op om kædens koncept.