Det kan godt være, at det først er i morgen, at det er 'Black Friday', men hos Rema 1000 på Sdr. Landevej 217 i Høruphav, der ligger 7 kilometer øst for Sønderborg, har de allerede taget forskud på tilbudsfesten.
På Facebook reklamerer de nemlig med, at du torsdag og fredag kan købe en pakke Lurpak til sølle 6 kroner, hvilket uden tvivl må være det billigste tilbud i hele Danmark.
På Rema 1000 Høruphav skriver de følgende:
"Update på vores sorte tilbud. Nu er alt almindelig smør udsolgt her kl 1115," lød det i et opslag fra butikken onsdag aften og tilføjede:
"Fra i morgen (i dag, red.) går vi helt i sort og sælger Lurpak smør til kun 6 kr. Gælder både almindelig smør og smørbar. Tilbuddet gælder torsdag og fredag, så længe lager haves. Maks 10 stk. Pr kunde."
Hvis du ikke bor i nærheden af Rema 1000 Høruphav, har du stadig mulighed for at få Lurpak til billige penge.
Fra i morgen og indtil den 30. november kan kunder i Meny få en pakke Lurpak til 6,95 kroner. Her er der både tale om saltet smør, smørbar og let smør. Dette tilbud kræver dog medlemskab hos supermarkedet.
Du kan læse mere om tilbuddet i artiklen herunder.