Fødevarestyrelsen melder ikke deres ankomst, inden de besøger en forretning. Derfor har den pågældende butik ikke mulighed for at gøre rent eller rydde op, inden de får et kontrolbesøg.
Formålet med dette er, at besøget skal kontrollere deres almindelige processer. Derfor var de heller ikke klar over, at de ville få besøg af Fødevarestyrelsen i denne Rema 1000-forretning.
Den 5. marts fik Rema 1000 i Nordborg dog et uanmeldt besøg af Fødevarestyrelsen, hvor der blev gjort flere fund, som resulterede i en sur smiley. Det stod nemlig hurtigt klart, at de ikke havde helt styr på de hygiejniske forhold.
Ikke nok med, at der blev fundet formodet skimmel flere steder i butikken, så var de også nødt til at smide en masse fisk ud. Det viste sig nemlig, at de var opbevaret ved temperaturer, der var alt for høje.
På grund af de fund, der blev gjort under kontrolbesøget, fik Rema 1000-butikken en sur smiley. Hertil fulgte der også en bøde på 10.000 kr. med, hvorfor det var dyrt for dem, at de ikke havde bedre styr på forholdene i forretningen.
Ifølge Ekstra Bladet oplyser Fødevarestyrelsen, at man under besøget fandt en større mængde laks, torsk, rødspætte og mørksej, der var over fem grader varme.
Det er noget af en bommert, da det er alt for høj en temperatur for fisk, som skal opbevares ved maksimalt to grader.
Desuden blev der også fundet en række hvide belægninger, som formodes at være skimmel. Dette blev fundet på alt fra mælkekølere og reoler til loft og lamper.
"Købmanden er meget ked af det og har strammet op på processerne i forhold til rengøring og kontrol af køling – så der er fuld fokus på det fremadrettet," siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef hos Rema 1000, til Ekstra Bladet.
Det er dog værd at nævne, at den pågældende butik ikke tidligere har fået en sur smiley. Derimod har de fået glade smileyer ved alle tidligere kontrolbesøg.