Rema 1000 haler ind på Netto: Det kan komme kunderne til gode

Af: Lucas Andreas

|

23/08/2024

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
De to kæder ligger snart side om side i kampen om at være størst på området.

Lige nu læser andre også

Der er ikke nogen tvivl om, at Rema 1000 har en høj stjerne hos utallige danskere.

Med mere end 400 butikker i Danmark er den norske supermarkedskæde til stede over hele landet.

Men de kan ikke helt slå Netto, der med over 500 butikker stadig fører ræset om flest butikker.

Og det er ikke kun på antallet af butikker, Netto akkurat slår Rema 1000.

Kampen om den økologiske markedsandel i dansk dagligvarehandel er intensiveret mellem Rema 1000 og Netto.

Historisk set har Netto haft førerpositionen på økologien, men nye tal fra Kauza viser, at Rema 1000 nu er ved at hale ind på sin konkurrent.

Det skriver Økonu.

Med en markedsandel, der i første halvår af 2024 er vokset til næsten samme niveau som Nettos 17 procent, er Rema 1000 tæt på at snuppe 'den økologiske førertrøje'.

Rema 1000's succes skyldes ikke mindst deres ekspansion, hvor opkøbet og konverteringen af flere tidligere Aldi-butikker har givet kæden et markant løft i både synlighed og tilgængelighed.

De mange opkøb og den dertilhørende vækst har sat pres på Netto, der dog fortsat mener at være den førende aktør inden for økologisk salg i Danmark.

Over for Økonu understreger Henrik Vinther Olesen fra Salling Group , at Netto stadig har det største økologiske udvalg, og at kæden er rustet til at fastholde sin position som markedsleder.

Rema 1000 har dog også stærke kort på hånden.

Med et konstant fokus på at udvide og forbedre deres økologiske sortiment samt et tæt samarbejde med Gram Slot, der producerer økologiske varer til kæden, har Rema 1000 fart på økologien.

Kan komme kunderne til gode

Den øgede konkurrence er da også noget, som kan komme kunderne til gode.

Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening ser en mulighed for, at flere dagligvarekæder vil blive motiveret til at opgradere deres økologiske sortiment, hvilket kan gavne både forbrugere og producenter.

Udviklingen falder dog i en tid, hvor der ellers er rekordhøje priser i supermarkederne.

Prisstigningerne på dagligvarer har nemlig nået et rekordhøjt niveau.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er fødevareprisindekset i juli steget til 133,7, som er det højeste niveau nogensinde, hvilket betyder, at priserne på fødevarer er 22 procent højere end i begyndelsen af 2022.

Alligevel ser det dog ud til, at kæderne stadig har godt gang i det økologiske salg, som generelt set er dyrere end de konventionelle varer.

Anbefalet til dig