Rema 1000 takker for omsætningen: Salget af dette produkt eksploderede op til tronskiftet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rema 1000 siger nu tak.

Lige nu læser andre også

Danske dagligvarekæder står over for både udfordringer og muligheder i forbindelse med særlige begivenheder og sæsoner.

Disse perioder påvirker forbrugeradfærden betydeligt, hvilket resulterer i markante ændringer i efterspørgslen på forskellige produkter. Et par gode eksempel på dette er, at salget af is stiger drastisk om sommeren, mens efterspørgslen på konfekt er højere omkring juletid.

Rema 1000, som er en af de førende supermarkedskæder i Danmark, oplevede en interessant udvikling op til tronskiftet, da salget af en specifik vare i dagene op til den store begivenhed eksploderede.

I dagene op til tronskiftet den 14. januar, hvor Frederik blev kronet til konge, valgte danskerne at fejre på en ganske særlig måde - ved at købe en usædvanlig mængde vin.

Rema 1000 har nemlig over for B.T. løftet sløret for, at de oplevede en markant stigning i salget af vin over hele landet både på og i dagene op til den store begivenhed.

Rema 1000's kommunikationschef, Jonas Schrøder fortæller, at der blev solgt rigtig meget vin, og at de varianter med bobler i var særligt populære. Han undlod dog at oplyse præcise tal af konkurrencehensyn, men fik alligevel takket for omsætningen:

"Nu er der snakket meget om, hvilken værdi Kongehuset har for erhvervslivet. Der må man sige tak for omsætningen. Det var godt gået af Frederik på første dag", lyder det fra Jonas Schrøder.

Kommunikationschefen røber heller ikke, hvor i landet efterspørgslen steg allermest.

Anbefalet til dig