Mange husker sikker da Remee var dommer i X Factor. I intet mindre end otte sæsoner var han en del af dommertrioen.
Sidst vi så ham som dommer i det folkekære program var tilbage i 2016, hvor han endda sluttede af med at vinde, med sin solist Morten Nørgaard. Noget som Remee i dag beskriver som den største sejr for ham i programmet. Det fortæller Remee i programmet "Remee & Mathilde" på Discovery+.
Kort før finalen fik Morten blackout og de måtte lave om i alle de planer, som de ellers havde lavet.
Der er meget plalægning bag et liveshow i X Factor - og derfor var det også svært for produktionen "bare" at lave det om.
"Der blev der nedlagt veto, og så sagde jeg, at enten laver han ingen sang overhovedet, eller også kommer jeg ikke. Så gav de mig indtil klokken seks. Der skulle bare ske et mirakel," fortæller Remee.
Men det lykkedes - Remee og Morten fandt en sang, som Morten på allerede tyve minutter sang perfekt.
"Så går han ind, og så kan han eddermame synge den, og så vandt han. Det er den største sejr, jeg har lavet i det shows historie," lyder det.
Slår sig sammen med iværksætter
For nylig delte en tidligere deltager fra Løvens Hule, en stor nyhed på sin Instagram-profil - og den nyhed involverer også Remee.
Anthon Luis der også er en del af virksomheden "Bare en T-shirt", slår sig nu sammen med Remee og snart åbner de to en ny natklub.
Den nye natklub åbner snart i Ny Kongensgade 16, Kbh K. En adresse der tidligere har huset natklubber som At Dolores, The Bank, Karel og Casper Christensens natklub Sunday.
Hvad den nye natklub kommer til at hedde er stadig ikke afsløret.
Det er ikke første gang at de to arbejder sammen, Anthon Luis var nemlig også medejer af natklubben Arch, som Remee stod i spidsen for.