Remee melder ud: Det er livsændrende for mig

05/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Simon Wedege
Der er ingen tvivl om, at det er noget der gør en stor forskel for den populære hitmager.

Mest læste i dag

Siden de tidligere 90'ere har den 46-årige hitmager og producer leveret storsælgende popmusik, der har fået de festglade ud på dansegulvet. Ifølge ham selv har han på verdensplan solgt i omegnen af 35 millioner plader. Herhjemme kendes han formentlig primært som drivende kraft i Sound of Seduction samt bagmand for popgruppen S.O.A.P. 

Derudover har han også i mange år været dommer i den danske udgave af det populære program X Factor. 

Desuden har Remee rejst rigtig meget i sit liv og har netværk verden over. Privat danner han par med modellen Mathilde Gøhler, og sammen har parret datteren Kenya, som i en alder af 5 år allerede er yderst berejst.

Netop dét at rejse, det betyder meget for Remee. Især i de danske måneder, elsker Remee at rejse udenlandsk.

"Jeg ved godt, at alle har det bedre, når det er varmt, men jeg kan decideret mærke, at det er livsændrende for mig at være i varmen. Det er simpelthen så vigtigt for mit sind, min krop, min hud og for alting," fortæller han i det seneste afsnit af Remee & Mathilde.

Det er ikke kun metalt at det gør en forskel, faktisk mærker Remee stor forskel på sin krop, når han er udenlandsk i vintermånederne. Han mener nemlig ikke, at hans krop er bygget til det danske klima.

"Jeg ser helt grå ud og falmer fuldstændig, når det bliver vinter. Mine fingre sprækker, mine hænder og negle, alt går ned, når der ikke er sol. Der tror jeg bare, at der er andre, der er født mere modstandsdygtige til det klima heroppe," lyder det fra ham.

Sluttede eventyret

I mange år var Remee også ejer af den populære natklub Arch. Det eventyr er dog slut nu. 

Efter næsten fire år, sluttede eventyret nemlig for Arch i starten af 2020. Remee solgte den til Cy Ellis Waits, som er Paris Hiltons ekskæreste. Salget blev lavet kort inden, at coronavirussen indtog Danmark, så samfundet - heriblandt nattelivet - blev lukket ned. Det skrev SE & HØR tidligere i år.

Det var dog ikke på grund af økonomiske kvaler, at Remee bestemte sig for at sælge Arch - tværtimod. Natklubben gav nemlig overskud i både 2017 og 2018. Men alligevel bestemte den tidligere X Factor-dommer sig for, at nu skulle det være slut. 

“Jeg havde ikke styr nok på forretningen, jeg havde ikke føling med det. Det var et young man’s game, og jeg skulle bare frigøres af den energi. Til sidst stod jeg i hjørnet med en vodka-Redbull, som jeg var nødt til at kværne for at kunne holde ud at være der. Klokken fire ligner alle lort, stedet ligner lort, der er skænderier og folk har knaldet udenom,” lyder det ærligt fra Remee i Podcasten “Hva så!?”.

Remee elskede dog også ting ved natklubben - som eksempelvis energien, fortæller han. Men han fortæller også, at natklubben var en illusion, som han brugte til at fortælle sig selv, at ting var gode - selvom de måske ikke var det. Remee mener at Arch blev en virkelighedsflugt, som han ikke længere kunne relatere til og til sidst var det for langt fra hans egen virkelighed - derfor måtte eventyret slutte.

 

 

Anbefalet til dig