Remee taler ud om svindelsag

21/07/2021

Mathias Busekist

Foto: Simon Wedege
Han vil egentlig helst kunne lukke bogen og lade det høre til fortiden, men alligevel åbner han op og fortæller om svindelsagen.

Mest læste i dag

I dagens afsnit af "Remee og Mathile", som man kan finde på Discovery+, åbner Remee op og fortæller om en svindelsag fra flere år siden, hvilket sker i forbindelse med, at han får taget billeder til en artikel, der omhandler svindelsagen. 

Men det er stadig et meget ømt samtaleemne for Remee, som stadig forsøger at lade det være til fortiden.

"Jeg har egentlig ikke lyst til at tænke på det," fortæller Remee i dagens afsnit, hvorefter han uddyber: 

"Jeg har lyst til at lægge det bag mig, men sagen kører og er anket for første gang osv. Men det er første gang, jeg taler om det siden 2012/2013."

Sagen, som Remee ønsker bare skal være forbi, omhandler økonomisk kriminalitet, som blev begået af en, som stod han nær. 

"Det, der skete, var, at der var en, der arbejdede for mig inden for økonomi," forklarer Remee, som efterfølgende knytter flere detaljer til sagen: 

"Og der er 1-1,5 år, hvor jeg tror, at alle de penge, jeg har betalt til skat, de er altså gået til den her person. Og før jeg finder ud af, hvad der er sket, ender jeg med at skulle betale penge tilbage i skat, selvom jeg troede, jeg skulle have penge tilbage," kommer det fra en tydeligt berørt Remee, der mener, at sagen er såvel prekær som grænseoverskridende. 

Remee fortæller slutteligt, hvor meget, det har været med til at ødelægge en stor del af hans liv. 

"Det har ødelagt så meget af mit liv. Det har kostet mig kontrakter og samarbejder, fordi folk har tænkt, at jeg er et komplet tågehorn. Og jeg forstår godt, at folk må tænke, hvordan det har kunnet lade sig gøre. Det afslører jo nogle svagheder, og det synes jeg er pinligt."

Anbefalet til dig