Ny undersøgelse overrasker: Vegetarer er dobbelt så tilbøjelige til at være deprimerede

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vegetarisk mad er måske nok ved at give kødet kamp til stregen i popularitet i disse dage, men der er nu et seriøst argument for en mere kødædende kost.

Lige nu læser andre også

Vegetarer fremhæver ofte, at man har valgt livsstilen ud af medfølelse for Jorden, samt for ikke at skade eller udnytte et andet levende væsen.

Men nu viser en ny undersøgelse, at hvis man har forvist kødet fra sin kost - uanset årsagen - kan det have en uventet effekt på det mentale helbred.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Journal of Affective Disorders, omfattede hele 14.216 mennesker fra Brasilien i alderen 35-74 år.

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om vegetarisme havde en sammenhæng med depression.

Deltagerne blev spurgt, om de fulgte en kødfri diæt eller ikke, hvorefter man undersøgte eventuelle tilfælde af depression, som deltagerne oplevede.

Men mange faktorer kan have indflydelse i den mentale sundhed, hvorfor forskerne - seks måneder op til undersøgelsen - har taget højde for mulige påvirkninger, herunder fysisk aktivitet og stofbrug.

Forskerne har til sidst konkluderet, at "vegetarisme synes at være forbundet med en høj forekomst af depressive episoder", som er "uafhængige af socioøkonomiske, livsstilsfaktorer og næringsstofmangler"

Men andre eksperter har anfægtet denne påstand om, at de depressive episoder er uafhængige af ernæringsmangel. De har i stedet hævdet, at kød indeholder vigtige næringsstoffer, der kan påvirke kvaliteten af en persons hjernefunktion.

Det er blandt andet derfor, det er så vigtigt, at vegetarer sørger for at få visse næringsstoffer som B12 fra andre kilder.

"Når en person udelukker en hel fødevaregruppe, i dette tilfælde protein- og fedtkilder, og ikke erstatter den med lige så ernæringsmæssigt tilstrækkelige alternativer, vil det påvirke en række systemiske og fysiologiske funktioner, såsom kognitiv sundhed," siger Monique Richard, talsmand for Academy of Nutrition and Dietetics, som efterfølgende tilføjer:

"Hvis en person ikke har et tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer som B12, omega-3-fedtsyrer og protein, kan visse enzymer og proteiner blive kompromitteret og ændre specifikke veje i kroppen."

"Det kan påvirke humør, angst, hukommelse, opfattet stress, søvn osv."

Derfor sagde Richard, at man i sidste ende ikke bør tage resultaterne af undersøgelsen alt for alvorligt, før der er foretaget mere forskning.

Det var dog ikke kun Richard, der sagde, at der var brug for at blive foretaget flere undersøgelse, for det gjorde forskerne også.

De konkluderede, at selv om "depressive episoder er mere udbredt blandt dem, der ikke spiser kød, uafhængigt af socioøkonomiske og livsstilsfaktorer", er "arten af denne sammenhæng fortsat uklar".

Anbefalet til dig