Trods inflationen, vil danskerne have kvalitetsflæskestege som aldrig før.
Det mærker slagterigiganten Danish Crown, som i år har totalt udsolgt af flæskestege fra specialkoncepter såsom Antonius, Bornholmergrisen og Friland. Det skrive de i en pressemeddelelse.
I en pressemeddelelse oplyser Danish Crown, at de har solgt langt flere, end de gjorde sidste år.
"Det er fantastisk, at flere og flere danskere prioriterer den ekstra smagsoplevelse, når de køber flæskestegen til julen. Vi sælger i år 20 pct. flere premium-flæskestege end sidste år, og vi kommer helt sikkert til at se på, hvordan vi kan sikre, at endnu flere danskere kan købe en flæskesteg, der kan noget ekstra, næste år," siger Peter Bendixen, der er ansvarlig for salget til de danske detailbutikker hos Danish Crown.
De seneste tre år har slagtergiganten nemlig løftet produktion og salget af premium flæskesteg med mellem 15 og 20 procent fra år til år.
Mad til flere dage
For at minimere madspild, deler Danish Crown ud af gode råd til, hvordan flæskestegen kan give mad til flere dage.
"Det er meget vigtigt for os at bidrage til at minimere madspild. Der arbejder vi med flere initiativer, hvor inspiration og opskrifter kan være ét værktøj. I min egen husstand vækker det stor begejstring, når flæskestegen bliver brugt til burgere dagen efter, og det tror jeg vil gælde for rigtigt mange danskere," siger Mette Schacht Færch, innovations- og marketingdirektør i Danish Crown.
Du kan finde Danish Crowns gode råd på sociale medier.