Det er ikke længe siden, at flere medier kunne berette, at Ricky Martins 21-årige nevø havde søgt om et polititilhold mod ham.
Sangeren blev nemlig anklaget for at have udsat sin nevø for psykisk og fysisk vold.
Politiet ledte derfor med lys og lygte efter den 50-årige sanger.
Han har dog altid nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham, hvilket han altså håbe ville blive stadsfæstet i retten.
Ricky Martin var blevet bedt om at møde virtuelt ind i retten for at vidne mod nevøen, og i den forbindelse skriver TMZ, at Martin efterfølgende vandt sagen.
Dommeren dømte derfor til Ricky Martins fordel og bekræftede dermed, at nevøens incestanklager ikke holdt vand.
TMZ skriver endvidere, at domsafsigelsen også betyder, at hans anmodning om et polititilhold vil blive afvist.
"Præcis som vi forventede, så ville dommeren ikke forlænge tilholdet. Anklageren bekræftede, at han ønskede at droppe sagen," kommer det fra Ricky Martins juridiske team ifølge TMZ, som efterfølgende tilføjede:
"Og anklageren bekræftede, at han var tilfreds med sin juridiske repræsentation i sagen. Anklageren bad om at få sagen afvist. Dette var aldrig andet end en forstyrret person, der kom med falske påstande uden absolut intet til at underbygge dem. Vi er glade for, at vores klient så retfærdigheden ske til fulde, og at han nu kan komme videre med sit liv og sin karriere."
Ifølge Ricky Martin kommer anklagen som følge af nevøens "psykiske udfordringer", som tidligere har medført, at sangeren har udtalt, at han har "brug for hjælp".
Nevøen opnåede et tilhold i sidste uge, men Ricky og hans team var ikke i retten.