Rigtig godt nyt fra Johnny Madsen

02/02/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Fans af den folkekære musiker kan ånde lettet op, og glæde sig.

Mest læste i dag

Både 2021 og 2022 stod desværre på aflysninger fra den danske nationalskjald.

Men selvom turnelivet er sat på pause, så har han det godt - faktisk kan man se frem til meget mere fra ham i løbet af året.

Det skriver B.T.

Nationalklenodien måtte aflyse hans planlagte forårsturne, hvor forklaringen lød at årsagen skyldes senfølger af COVID-19. Hans koncerter i 2021 måtte også aflyses, til mange fans skuffelse.

“Rockmusik er en energi mellem publikum og os på scenen, og det nytter ikke noget, at der er hundrede meter mellem folk, og de har mundbind på. Det er hverken godt for os eller publikum” lød det fra Johnny Madsen dengang til Ekstra Bladet.

Men der er meget mere af folkehelten på vej i 2023. Det skriver Jeanett Exner, der er art director manager for multikunstneren.

“Johnny har det fremragende, hans aktivitet er større end nogensinde, så vi har bare travlt” forklarer hun.

Exner uddyber at Madsen er i fuld gang i hans galleri på Fanø, Madsens Galleri.

Derudover er han også i fuld gang med TV-optagelser, hvor den syvende sæson af hans program “Ja for Fanø!” er i produktion. Og ikke mindst, så står der mere musik på programmet.

“Der skal både laves tv og galleriudstillinger, og vi har også kulturhuset, så der er for meget at se til i forhold til også at holde koncerter” udtaler en glad Jeanett Exner.

Ydermere forklarer art director manageren at Madsen har fået det gode helbred tilbage, og nu er gået i fuld gang med et travlt arbejdsår.

Nu skal fans blot vente og se hvad kunstneren disker op med af genistreger senere i år.

Anbefalet til dig