River sig i håret over årets Vild med Dans: Fire par udfordrer eksperten

Nyheder
Foto: Shutterstock
Særligt fire af årets par har en god chance for at vinde, ifølge Danske Spil.

Lige nu læser andre også

Det er ikke kun seerne, der sidder klinet til skærmen, når Vild med Dans sendes fredag aften. Det gør oddssætterne fra Danske Spil også. I år har det dog ikke lige så nemt, som de plejer, fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Fire favoritter til førstepladsen. Det er usædvanligt i Vild med Dans sammenhæng, siger oddsætter og ekspert på Vild med Dans, Mathias Reimer Larsen, fra Danske Spil.

"Normalt kan vi ret hurtigt udpege en favorit. Men i år er der virkelig mange, som er gode. Så det er virkelig spændende - både for seerne og for os, der skal sætte odds på de modige danseres meritter," lyder det.

Tror særligt på disse par

Der er særligt fire af parrene, som Danske Spil tror har potentiale til at stå tilbage som vindere af finalen. 

Det er Emili Sindlev og Mads Vad, der fortsat har en lille føring (odds:3,50) som favoritter til at vinde dansekonkurrencen. I hælene følger Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen samt Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst på en delt andenplads (odds:4,50 ) som igen har Sara Bro og Morten Kjeldahl  lige i danseskoene med odds 4,75.

"Det er virkelig små marginaler, der adskiller dem, så alt kan ske, og der kan hurtigt blive rykket rundt på tingene. Efter i fredags kom det frem, at Emili har noget danseerfaring, hvilket godt kan få folk hjemme i stuerne til at stemme på nogle andre, da det ikke er populært, at man har en fordel. Selvom man får høje karakterer fra dommerne, har man jo stadig brug for seerstemmer," lyder det.

Én af deltagerne har en fordel

Som favoritter til at forlade VMD på fredag ligger igen Vicky Knudsen og partner Martin Parnov Reichhardt til odds. 2.00 samt Faustix med odds 5.00.

"Vores analyse er, at selvom Vicky smed nervøsiteten i sidste program, og dansede udmærket, så mangler hun stadig kendisfaktoren. Statistikken siger desuden, at hvis man har været i farezonen den ene uge, kommer man det med stor sandsynlighed igen. Og denne gang tror vi ikke, at hun får stemmer nok fra seerne," siger Mathias Reimer Larsen og fortsætter.

"I Faustix tilfælde, så gik det igen ikke særlig godt for ham på dansegulvet i fredags. Til gengæld har han en kendt kone (Irina Olsen), som har mange følgere på sociale medier, plus at han er kendt i målgruppen af unge seere. Men vi tror på, at de to ender i omdans, og at Vicky bliver taberen i den dyst på grund af manglende opbakning fra seerne."

Oddssætteren hos Danske Spil vil slutteligt gerne fremhæve den unge skuespiller Albert Rosin Harsom, som danser med Jenna Bagge.

"Han kan meget nemt ende med at blive en ”dark horse”, der pludselig snupper en af de førende pladser. Han er enormt charmerende og appellerer bredt til alle aldersgrupper."

 

 

Anbefalet til dig