Sådan lød ordene fra kronprinsesse Mary, der er i anledningen af Børnenes Dag den 20. november, talte med tre folkeskoleelever. Efter snakken med Mary, fik hun en rørende hilsen fra de tre piger, Esther, Vilma og Thea. Det skriver BILLED-BLADET.
Kronprinsesse Mary mødte de tre piger i Tivoli, hvor de havde en snak om forholdene for børn og unge i Danmark og resten af verden. Det var en uforglemmelig oplevelse, for både Mary - men også for Esther, Vilma og Thea som talte med Mary.
På børnenes Dag opfordres børn verden over til at tage ordet. UNICEF inddrager børn i arbejdet hele verden over, hvor børn og unge er med som ambassadører. Den dag sættes der ekstra fokus på de rettigheder, som alle verdens børn har ifølge FN’s Børnekonvention. Børnenes Dag er blevet en tradition, efter at den blev afholdt for første gang den 20. november 2015, på årsdagen for FN’s Børnekonvention.
Inspireret af pigerne
Kronprinsesse Mary var meget begejstret for sin snak med de tre piger, hvor hun fortalte dem, hvor meget deres dybe engagement for børn og unge i hele Danmark og hele verden, inspirerede hende.
“Jeg synes, det er så vigtig, at tage med mig nu med endnu mere styrke, at jeres stemme skal høres, at det er så utroligt vigtigt for jer, at I får sagt højt, hvad der rører jer, hvad der bekymrer jer, hvad I håber på. Og en rigtig god måde at sige det på er ”nothing with us, without us” , og det håber jeg, at I fortsætter med at gøre med det arbejde, I udfører, og så vil jeg sige tak for det arbejde, I gør. Det er fantastisk,” sagde Mary til Esther, vilma og Thea.
De er alle tre elever på folkeskoler, som underviser eleverne i børns rettigheder.
Esther rettede på alle tre pigers vegne en særlig tak til kronprinsesse Mary.
“Tak til Dem kronprinsesse Mary. Jeg synes, det var nogle rigtig flotte ord, De lige fik sagt til sidst,” sagde Esther til Mary, som blev dybt rørt af pigernes tak.