Når man er en af de største popstjerner i dansk historie, følger en interesse i privatlivet fra offentligheden med.
Og det er ikke mangel af historier den danske presse har haft på Medina igennem årene: fra hendes kærlighedsliv, hendes rolle som mor, op- og nedture på hitlisterne og meget mere.
Nu deler “Kun for mig”-sangerinden ud om et særligt ømt punkt i hendes privatliv - nærmere bestemt, hendes familie, skriver Se og Hør.
Popdronningen havde forleden besøg af komikeren og skuespilleren Casper Christensen i hendes podcast “Hele Mennesker”, hvor værten og hendes gæster fortæller om, hvordan de håndterer modgang i livet.
I det seneste afsnit blev emnet “mikrodosering” bragt på bordet.
Christensen spurgte nemlig værten ind til, om hvorvidt hun nogensinde havde prøvet svampe.
Og her måtte Medina åbne op om den rørende årsag til, at hun ikke har rørt de euforiske stoffer:
- Nej, det har jeg ikke (...) Min søster hun er psykisk syg, jeg plejer at kalde det skizofren af depressiv art i den meget hårde ende, og det har hun været stort set hele sit liv. Så jeg synes, det har været interessant, men jeg har hørt, at der er noget, der hedder rabbitholes, hvor jeg har haft enorm stor respekt for min søsters tilstand, og hvad hun har været igennem på grund af det” forklarer sangerinden.
Hun fortsætter dog dialogen med, at hun i dag er åben for idéen.
- Det er ikke før nu, at jeg er begyndt at dykke ned mere i mikrodosering, og hvilke sunde ting det kan gøre for en, fortæller værten.