Netto i Bramdrupdam oplevede en dramatisk afslutning på en almindelig arbejdsdag, da en bevæbnet røver indtog butikken kort før lukketid.
Klokken 21:30 onsdag aften trådte en maskeret mand ind i butikken med et våben på sig.
Den mørkklædte røver, iført sort hue og matchende mundbind, bevægede sig målrettet mod kassen. I hånden bar han en skræmmende køkkenkniv, som han hamrede ned i disken.
Det skriver JydskeVestkysten.
“Giv mig pengene! Giv mig de fucking penge!”, havde han råbt på engelsk med en dyb stemmeføring, men her tog situationen en uventet drejning.
De to ansatte - den 21-årige lukkeansvarlige og en 16-årig ungarbejder - der var til stede, da røveriet fandt sted, satte foden i og nægtede at udlevere penge til røveren.
Noget som mange nok ikke ville have turde at gøre i en lignende uhyggelig situation.
Ifølge Sydøstjyllands Politi nægtede de to unge medarbejdere at overgive penge til røveren på trods af trusler, hvilket fik røveren til at stikke halen mellem benene.
Mikkel Ross, der er vicepolitikommissær hos Sydøstjyllands Politi, beskriver røveren som en yngre mand med mørkebrun hud, almindelig af bygning og 160-170 centimeter høj.
Politiet undersøger butikkens videoovervågning for yderligere oplysninger og har foretaget runder i området for at finde røveren, der endnu ikke er blevet pågrebet.
Politiet opfordrer eventuelle vidner eller personer med information om røveriet til at kontakte dem på 1-1-4.
Sagen er under fortsat efterforskning, og politiet håber på offentlighedens samarbejde for at løse denne alvorlige forbrydelse.