Rune Klan er blevet folkeje i Danmark for hans evne til at fortælle vittigheder og trylle på en og samme tid. Nu er han på banen med et nyt tv-program, der tryktester grænserne for, hvad man kan tillade sig at lave sjov med
Det fortæller TV 2 fredag. Det er tv-kanalen, der lægger sendeflade til komikerens nye programserie i seks afsnit. I de to første afsnit er det henholdsvis syns handicappede og personer med Tourettes, som komikeren skal lave sjov med
Sendes på TV 2
I programmerne skal Rune Klan gøres klogere på de udfordringer, som de handicappede oplever og så skal komikeren skrive et stand up-show om dem, inden han optræder med det, mens de handicappede - han gør grin med - ser med fra salen
"Komiker Rune Klan er taget i sommerhus med fire blinde og svagtseende personer for at blive klogere på, hvordan det er at være blind, og hvor grænsen går for humor om netop synshandicap. De fire medvirkende gør et kæmpe indtryk med deres gåpåmod og ikke mindst deres fortællinger om, hvordan de er blevet blinde," skriver TV 2 om første afsnit - og fortsætter:
"Resultatet af mødet er et unikt og respektfuldt stand-up show, hvor der er ekstra meget på spil for Rune Klan. De fire blinde følger nemlig med fra første parket."
Det lyder til, at linjen er den samme i andet afnit. Her er det en række personer med Tourettes syndrom, der tager i sommerhus med Rune Klan
"Det går ikke stille for sig, når Rune Klan inviterer fire personer med tourettes syndrom med i sommerhus. Rune Klan håber at blive klogere på, hvordan det er at leve med lidelsen, hvor tics og høje ukontrollerbare verbale udbrud er en fast følgesvend. Til det afsluttende show skal Rune Klan lave stand-up om sine oplevelser, men han får mere end almindeligt svært ved at komme til orde på grund af de medvirkendes tilråb fra forreste række," forklarer TV 2, der samtidig understreger, at der i afsnit to bliver brugt voldsomt sprog i løbet af programmet