Rusland har ødelagt mere end 200 skoler i Ukraine

Nyheder
Foto: Twitter
Selvom russerne fortæller, at de ikke går efter civile, så har de alligevel fået ødelagt mere end 200 skoler i Ukraine.

Lige nu læser andre også

Mykhajlo Podoljak, der er ukrainsk præsidentrådgiver og chefforhandler, har givet en opdatering på de ødelæggelser, som Rusland har forårsaget i Ukraine.

Det gør han i et opslag, som han har delt på Twitter, hvor han kalder Rusland for 'det 21. århundredes barbarer'.

Derudover afslører han, at de russiske styrker har stået bag ødelæggelsen af over 200 skoler, 34 hospitaler og mere end 1500 private hjem.

Det er en melding, der kommer kort tid efter, at Dominik Stillhart, der er operationsleder i Den Internationale Røde Kors Komité, har afsløret, at de russiske styrker har belagte de såkaldte 'humanitære korridorer'.

Det betyder, at de ukrainske borgere, der har forsøgt at flygte via disse veje, er strandet undervejs. De har nemlig ikke mulighed for at komme videre, da de veje, der er blevet oprettet til dem, er belagt med miner.

I udtalelsen fra Dominik Stillhart henviser han blandt andet til situationen i Mariupol, der er en by i den sydøstlige del af Ukraine.

"Så snart de nåede frem til den første kontrolpost, gik det op for dem, at vejen, der var blevet anført, var belagt med miner," sagde han til BBC Radio.

Derudover har de russiske styrker også dræbt borgmesteren i den ukrainske by Hostomel, der ligger i nærheden af Kyiv, som er hovedstaden i Ukraine.

"Overhovedet i Hostomel, Yuri Illich Prylypko, døde, mens han delte brød ud til de sultne og medicin til de syge," skriver bymyndighederne fra Hostomel på Facebook mandag.

Ifølge myndighederne blev både Prylypko og to andre skuddræbt af russiske styrker, men det er dog ikke blevet meldt ud, hvornår de blev skudt.

Hostomel er en by, der ligger nordvest for Kyiv. Det har været en by, der har været genstand for mange kampe, siden starten af invasionen, da byen byder på den strategisk vigtige militære lufthavn Antonov.

 

Anbefalet til dig