Jens Asbjørn Bøgen
”Uden økonomisk vækst er der ingenting,” siger han.
Rusland bliver nødt til at hente millioner af kvalificerede udenlandske arbejdere ind for at holde økonomien i vækst og opnå en årlig vækstrate på mindst 3,2 %, advarede en ledende bankdirektør og tæt allieret med præsident Vladimir Putin torsdag.
Ifølge Reuters sagde German Gref, direktør for Sberbank – Ruslands største private bank – til medlemmer af Statsrådet for Demografisk og Familiepolitik, at landets fremtid afhænger af enten øget produktivitet eller en udvidelse af arbejdsstyrken.
”Uden økonomisk vækst bliver der ingenting. Vi vil ikke kunne løse sociale problemer eller nogen andre. Vi skal vokse med en hastighed, der ikke ligger under det globale gennemsnit. Det betyder mindst 3,2 % årligt frem til 2030,” sagde Gref.
Faldende arbejdsstyrke
Siden krigens begyndelse i Ukraine har Rusland stået over for alvorlig mangel på arbejdskraft i flere brancher. Hundredtusinder er gået ind i de væbnede styrker, mens mange kvalificerede fagfolk er flygtet til udlandet for at undgå mobilisering.
Generøse betalinger til frivillige i militæret har drevet lønningerne i vejret og gjort det vanskeligere for civile arbejdsgivere at ansætte. Sberbank forventer, at væksten vil falde til blot 0,8 % i 2025 sammenlignet med 4,3 % sidste år.
Ruslands centralbank ventes fredag at offentliggøre sin seneste rentebeslutning, og analytikere siger, at ”alle udfald er mulige” i den nuværende økonomiske situation.
Migration som løsning
Gref hævdede, at tiltrækning af kvalificerede migranter nu er den eneste realistiske vej til at opretholde væksten. Med høje renter, begrænsede investeringer og vestlige sanktioner, der hæmmer produktivitetsforbedringer, sagde han, at udenlandsk arbejdskraft kan være med til at udfylde hullerne.
Men migration er blevet et stadig mere følsomt emne i Rusland. Offentlige opfordringer til at øge antallet af migrantarbejdere er sjældne, trods landets lange afhængighed af arbejdskraft fra Centralasien.
Brancher som byggeri, landbrug og kommunale tjenester har traditionelt været stærkt afhængige af arbejdere fra lande som Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan.
Sikkerhedsbekymringer efter angreb
Migrationspolitikken blev markant strammet efter terrorangrebet i marts 2024 i Moskvas Crocus City Hall, hvor mere end 140 mennesker blev dræbt. Gerningsmændene, statsborgere fra Tadsjikistan, menes at være blevet radikaliseret af ISIS-K.
Efter angrebet indtog myndighederne en hårdere linje over for migranter, og rapporter om overfald på udenlandske arbejdere steg. Det fjendtlige klima har gjort det vanskeligere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
Opfordring til ”kvalificeret migration”
”Desværre står vi over for en negativ udvælgelse. Vi tiltrækker hovedsageligt lavtuddannet arbejdskraft, mens vi selv mister højt kvalificerede specialister,” advarede Gref.
Han opfordrede regeringen til at rekruttere fagfolk fra udlandet og til at opmuntre udenlandske studerende til at blive i Rusland efter endt uddannelse.
”Det er et spørgsmål om national sikkerhed og landets overlevelse,” sagde Gref.
