Søndag rapporterede russiske Meduza, at de russiske myndigheder vil lukke grænserne for mænd i tjenestealderen, og at de bliver nødt til, at søge tilladelse fra militære registreringskontorer til, at forlade landet.
Meduza citerer to kilder tæt på den russiske præsident.
En af kilderne siger, at de russiske grænser vil blive lukket den 28. september.
Den anden siger, at grænserne vil blive lukket efter de omstridte folkeafstemninger i Kherson og Zaporizhzhia regionerne i Ukraine.
Folkeafstemningerne slutter om aftenen den 27. september.
I sidste uge annoncerede præsident Vladimir Putin en optrapning af krigen.
En såkaldt “delvis mobilisering”, der ifølge forsvarsministeren vil give 300.000 soldater.
Efter Putins tale, brød demonstrationer ud i mere end 30 russiske byer, og over 1300 demonstranter blev angiveligt tilbageholdt.
Dagen efter var der også forlydender om, at flere af de anholdte er blevet sendt direkte fra politistationen til militærtjeneste.
Det var organisationen Vesna, der opfordrede russerne til at demonstrere.
Den delvise mobilisering er den første i Rusland siden Anden Verdenskrig.
Strafferammen for at modsætte sig at tage i krig, er op til 15 års fængsel.