Russiske soldater nægter at følge ordrer fra overordnede og har endda skudt deres egne fly ned, ifølge en af Storbritanniens øverste efterretningschefer.
Sir Jeremy Fleming, leder af GCHQ (en engelsk efterretnings- og sikkerhedsorganisation), beskriver invasionen som 'Putins krig', og siger at russiske soldater er ved at løbe tør for både våben og moral. Det skriver Daily Star.
Fleming skal torsdag holde en lukket tale om Ruslands vaklende invasion af Ukraine, baseret på de efterretninger, han har modtaget indtil videre.
Han advarer også om, at russiske cyberangribere vil "lede efter mål" i lande, der modsætter sig Putins handlinger.
I en forhåndskopi af talen kan man læsse, hvordan Putins toprådgivere er for bange til at fortælle ham sandheden om, hvad der rent faktisk sker i Ukraine.
En sidste bemærkning i talen er, at Wagner (et privat militærfirma med formodede Kreml-forbindelser), kunne blive brugt af Putin som "kanonfoder", da han desperat forsøger at redde sin invasion.
Rusland har mistet så mange som 15.000 soldater samt mere end 2.000 militærkøretøjer.
Moskva lovede i går at trække tropper tilbage fra Kiev og Chernihiv, i hvad de selv kaldet et forsøg på at opbygge tillid til 'konstruktive' fredsforhandlinger.
Præsident Volodymyr Zelensky sagde, at tegnene var positive, "men disse signaler overdøver ikke eksplosionerne eller russiske granater".
Der er nu håb om, at Rusland endelig vil overholde en planlagt lokal våbenhvile i og omkring Mariupol, som har udholdt et vedvarende bombardement i en måned.
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det russiske forsvarsministerium meddelte i går, at dets styrker vil overholde en lokal våbenhvile på torsdag, for at tillade civile at blive evakueret fra den sydlige havneby, som har været under belejring af Putins styrker siden invasionen begyndte.
Ifølge Kreml sagde Putin tidligere, at han først ville stoppe bombardementet af byen, når alle ukrainske tropper havde overgivet sig.