Ryanair-chef angriber SAS og Norwegian: Junkier på statsstøtte

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Ryanairs administrerende direktør kunne ikke lade være med at skyde med skarpt efter konkurrenterne

Lige nu læser andre også

Torsdag har været en festdag med blå himmel og humør i tip-top hos Ryanair, da de åbnede yderligere syv nye ruter. 

Festdagen bliver dog overskygget af den administrerende direktør i selskabet, Eddie Wilson, som skyder med skarpt efter konkurrenterne og regeringen, som burde spærre øjnene op for de mørke skyer, der er henover industrien. 

Det skriver Finans.

Topchefen føler sig meget sikker på Ryanairs vegne, men han skyder derimod med skarpt efter sine konkurrenter, herunder SAS og Norwegian, som han mener, at der ikke er plads til i Europa, da der simpelthen er for mange store flyselskaber. 

"Det bliver de traditionelle flyselskaber, der kommer ud som tabere. Enten har de en gæld, de skal have betalt af, eller også har de ingen penge at investere. De er som junkier på statsstøtte, mens vi kan klare os selv," siger Eddie Wilson.

Han tilføjer herefter, at det nu blot er et spørgsmål om tid, før nogle flyselskaber bukker under i kampen om overlevelse. 

Aktieanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen erkender over for Finans, at Eddie Wilson har ret i hans udtalelse om SAS, da de er blevet reddet af den danske og svenske stat af to omgange, men han skyder derimod hans betragtning af Norwegian ned. 

Eddie Wilson kommer slutteligt med en opfordring til de danske politikere. Han mener, at de skal vågne op og gøre det mere attraktivt at åbne ruter fra Københavns Lufthavn, da problemet ellers kun vil vokse sig større. 

"Den danske regering er nødt til at spærre øjnene op, får ellers er der ingen kunder i butikken i fremtiden. De er nødt til at gøre det mere attraktivt at være til stede. SAS bliver mindre, og Norwegian er kun et brudstykke af, hvad de har været."

Anbefalet til dig