Jonas Vingegaard har nu sat en stopper for de langvarige spekulationer om sin kommende sæson.
Den danske cykelstjerne bekræfter, at han satser på Tour de France og Vuelta a España – og dermed fravælger Giro d'Italia.
Beslutningen blev offentliggjort under Visma – Lease a Bikes pressedag i Sydspanien, hvor Vingegaard forklarede, at holdet havde overvejet flere muligheder.
Sådan skriver B.T.
"Vi har tænkt meget over det, og vi havde alle muligheder på bordet," sagde han.
Selvom Giroen var en reel mulighed, stod det hurtigt klart, at Tour de France fortsat er det primære mål.
"Faktisk tænkte vi på at tage til Giroen, men ret hurtigt gik det op for os, at hovedmålet altid vil være Tour de France. Så tænkte vi først at køre Giro som en form for forberedelse, men der er så mange faktorer, man ikke kan styre, ved at køre Giroen."
Gå aldrig glip af cykelsporten
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




I forlængelser deraf påpegede den ydmyge Glyngøre-dreng, at der er større risiko for styrt og lignende, når man kører løb i stedet for at være på træningslejr.
Dermed bliver Giro d'Italia, som køres i maj, endnu en gang uden Vingegaard.
Selvom det italienske etapeløb har været oppe at vende hos Team Visma, endte de altså med at følge Bjarne Riis gode råd.
Rådet lød nemlig på, at det ville være risikabelt at bruge Giro d'Italia som opvarmning til Tour de France.
Med fokus nu rettet mod Touren og Vueltaen er der ingen tvivl om, at Vingegaard og hans hold har lagt en skarp plan for, hvordan de får væltet Tadej Pogacar af den Tour-trone, han sidder på i øjeblikket.