Tidligere på året - nærmere bestemt den 14. januar - fik Danmark et nyt statsoverhoved.
Frederik skiftede titlen som kronprins ud med titlen som konge, og siden da har han ikke set sig tilbage.
2024 har været et begivenhedsrigt år for vores elskede konge, som har været vidne til både OL i Paris og sin søns dimission.
Dog bliver et spørgsmål ved at gå igen... for hvor mange penge tjener man egentlig som konge?
Ifølge oplysninger fra Ritzau modtog dronning Margrethe, der abdicerede den 14. januar, en månedlig statsydelse på 7,5 millioner kroner i 2023, hvilket svarer til cirka 90 million kroner på årlig basis.
Det beløb dækkede også driftsomkostninger for kongehuset.
På daværende tidspunkt fik kronprinsparret det, der kaldes årpenge - og altså ikke statsydelse. I 2023 modtog Frederik 1,9 millioner kroner om måneden, mens Mary fik 10 procent af det beløb.
Siden da har Frederik dog fået en pæn 'lønforhøjelse'.
I foråret skrev B.T. nemlig, at Folketinget havde vedtaget, at kong Frederik skal have 122.900.000 kroner årligt, hvilket svarer til lidt over 10 millioner om måneden. De mange penge dækker også dronning Mary.
Den nye lov betød også, at dronning Margrethe ville få 12 millioner kroner på årlig basis.