Nu kritiseres de endda for noget, som de fleste ville se som en god gestus.
Ville bare lave en god gerning
Et ganske simpelt takkebrev har skabt røre, og givet Harry og Meghan kritik, og de gjorde endda det hele i en god mening.
Meghan og Harry havde nemlig sendt et takkebrev afsted til en velgørenhedsorganisation, men selve papiret, ordene var skrevet på, har nu givet anledning til kritik. Det skriver B.T.
På brevpapiret var en krone, og da Meghan og Harry som bekendt har meldt sig selv ud af kongehuset som fremtrædende medlemmer, så mener flere, at de ikke kan være bekendt at bruge en krone, når de er trådt tilbage som fremtrædende medlemmer af det engelske kongehus.
Lagde brevet på sociale medier
Det var søndag, at organisationen StreetGames, som er en organisation, der prøver at bruge sport til at forbedre livet for unge i mindre bemidlede områder, lagde et billedet af Meghan og Harrys brev op på sociale medier. Og det endte altså i en del vrede kommentarer.
”Bruger de stadig logoet!! Hvad forstår I ikke ved, at I er trådt tilbage fra jeres royale liv,” skriver en bruger.
Mange af kommentarerne går på, at organisationen skal stoppe med at promovere Meghan og Harry, Flere skriver, at der ikke er nogen, som er interesserede i dem længere, og at man samtidig mener, at de udnytter deres tidligere status i kongehuset.
Meghan og Harry hylder i deres brevorganisationens arbejde med at dele måltider ud til folk, der havde brug for det under corona-krisen, men næste gang skal de nok overveje noget andet brevpapir, selvom flere dog også hylder Meghan og Harry og i særdeleshed organisationen.