Så er det på plads: Nye hjælpepakker på vej

28/08/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Nu bliver hjælpepakkerne forlænget.

Mest læste i dag

Nu har Regeringen, Venstre, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet indgået en ny aftale om hjælpepakker, som skal holde hånden under virksomhederne, mens corona-krisen stadig kradser.

Det at støtteordningen nu forlænges frem til oktobers sidste dag, betyder en merudgift på knap tre milliarder kroner. Det oplyser Ekstra Bladet, som er i besiddelse af aftaleteksten. 

Flest penge er afsat til at forlænge kompensationsordningen for virksomhedernes faste udgifter, her er der afsat 1,5 milliarder kroner. Derudover bliver der afsat 300 millioner kroner til en såkaldt ‘aktivitetspulje til kulturaktiviteter, og samme beløb er afsat til Garantiordningen for Rejsegarantifonden. 

Sommerkoncerter, festivaler, motionsløb og kræmmermarkeder får også en hjælpende hånd, da de hører ind under Kompensationsordningen for arrangører, som også har fået afsat 200 millioner kroner. 

I aftalen indgår der derudover også en forlængelse af ‘kompensationsordningen til selvstændige, freelancere, kombinatører mv. Her er der afsat 130 millioner kroner.

Det oplyses også at der desuden også er mere hjælp på vej til ‘særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. 

 

 

Anbefalet til dig