I går meldte Skatteministeriet ud, at regeringen ville komme danskerne til nøds med de konstant stigende el-priser. Desværre så lader det mere til at være en billig jagt på stemmer til valget end en hjælp.
Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige kunne i går nemlig afsløre, hvor få øre der er tale om, og hvor lidt det kommer til at betyde for den almene dansker.
Politikeren tog ordet i Folketinget i går, hvor han krævede svar fra regeringen på flere spørgsmål. Inden det, gjorde han det dog klart, at regeringen blot har tænkt sig at lade afgiften på el falde med sølle 4 øre, inden man i 2023 vil lade den falde med 4.3 øre pr. kWh.
En gennemsnitlig dansk familie bruger cirka 4.000 kWh om året, og hvis en familie sparer 4 øre, så vil det give en årlig besparelse på intet mindre end..... 160 kroner.
Lægger man så yderligere 4.3 øre oveni for 2023, så vil det være sammenlagt 8.3 øre danskerne spare pr. kWh. Det giver en samlet besparelse på cirka 332 kroner årligt.
Nye Borgerlige-politikeren finder det dybt forkasteligt, at regeringen vil give en håndsrækning til så lavt et beløb, og han foreslår i stedet, at man sænker el-afgiften til EUs minimum.
Derudover så spørger han regeringen, hvor meget de har fået ekstra i kassen på grund af de stigende benzin, diesel og el-indtægter.