Så mange danskere er nu blevet raske igen

04/04/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Antallet af danskere der er blevet raske efter smitte med coronavirus, er steget igen.

Mest læste i dag

Det ser ret skræmmende ud, når man på Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan se, at der i øjeblikket er mere end 4.000 smittede danskere med coronavirus, og formentlig mange flere, da mange danskere ikke er blevet testet.

Faktisk er der dog positivt nyt, for i løbet af de seneste par dage er antallet af testede danskere steget væsentligt, og det betyder også, at der procentvis sker en lavere stigning på daglig basis, end tilfældet tidligere har været det.

I alt er der blevet testet 39.926 danskere pr. klokken 13.00 lørdag den 4. april, og 4.077 danskere er blevet bekræftet smittede med coronavirussen.

Antallet af døde personer er steget til 161, men til gengæld så er der positivt nyt i det sidste tal.

I alt er der nemlig 1.263 danskere, der er kommet sig igen, efter at de blev smittet med coronavirussen. Det tal kan endda være væsentligt højere, da Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside beretter om, at der er 14 dages forsinkelse på dette tal.

Dermed er der mulighed for, at endnu flere danskere er blevet erklæret raske efter smitte med coronavirus.

Over en million smittet på verdensplan

Tager vi et kig væk fra Danmark, så går det mindre godt i andre lande. Særligt i USA er coronavirussen begyndte at sprede sig med lynets hast, og det er en af årsagerne til, at der nu er over en million smittede mennesker på verdensplan.

Ifølge Sundhedsstyrelsen så er der 1.000.249 bekræftede smittede i verden, mens 51.515 personer har mistet livet. Dette har de gjort efter, at de blev smittet med coronavirus, og det kan derfor ikke konstateres, at de er døde af coronavirussen.

På Færøerne er der blevet teste 4.800 personer, og her er 181 bekræftet smittet. 93 af disse er dog allerede blev raske igen.

På Grønland lyder antallet af testede på 542, og her er der blot bekræftet 10 smittetilfælde. Tre af disse er kommet sig igen.

 

Anbefalet til dig