Så stor en bøde får du, hvis du trodser corona-forbud

19/03/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Skulle du gå hen og bryde de forbud, som regeringen fremlagde forleden, så vil det koste dig penge.

Mest læste i dag

Når statsministeren på et pressemøde fortæller om nye love, der blandt andet kræver, at masser af virksomheder skal lukke ned, og at man ikke må samles mere end 10 personer, så vil der helt sikkert være nogle der tænker. Hvad sker der, hvis man gør?

Det svar kommer Justistsministeriet med, da de netop er blevet spurgt om, hvad der sker, hvis man bryder det forbud, som regeringen har påbudt i løbet af de seneste par uger.

Klokken 10.00 i går den 18. marts, trådte de nye regler i kraft. Man må ikke samles mere end 10 personer hverken indendørs eller udendørs, og hvis man gør, så kan det altså koste dyrt.

Justitsministeret oplyser, at det kan koste 1.500 kroner pr. person, der bryder forbuddet, og det er politiets opgave at finde de personer, der gør det.

Politiet har ret til at opløse forsamlinger, hvor der er mere end 10 personer til stede, og hvis folk nægter at forlade forsamlingen, så vil de modtage en bøde på 1.500 kroner hver.

“Det er klart, at det skal have en konsekvens, hvis man ikke følger henstillingerne fra politiet om ikke at forsamles. Det vil blive håndhævet,” fortalte Rigspolitichef Thorkild Fogde på pressemødet, hvor forbudet blev præsenteret.

Flere betjente på gaderne

Der vil i løbet af den næste tid også være flere betjente på gaderne, og deres opgave er blandt andet at sørge for, at danskerne overholde de seneste regler.

Politiet har dog ikke ret til at gå ind i dit private hjem og afbryde en fødselsdag, hvor der er mere end 10 personer samlet. Det gælder kun ved private arrangementer, der ikke bliver afholdt i private hjem.

Derudover gælder forbuddet heller ikke ved begravelse eller forsamlinger med et politisk formål.

 

Anbefalet til dig