Sådan ændrede en tur i 7-Eleven Kasper Schmeichels liv

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En tur i 7-Eleven ændrede den danske landsholdsmålmands liv.

Lige nu læser andre også

Når den evigt populære landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel, ikke vogter målet, bruger han tid med familien og dermed også sin hustru, Stine.

I et interview med Alt for damerne tager Stine offentligheden med tilbage til dengang, hvor hun mødte sin nuværende ægtemand for allerførste gang - nemlig i 7-Eleven:

"Jeg mødte Kasper, da han var 17 år. Vi mødte hinanden i 7-Eleven ved Nørreport Station. Det var den dag, jeg blev student, og jeg skulle fejre det. Vi faldt i snak, mens vi købte proviant. Bagefter tog vi samme sted hen og snakkede hele aftenen. Til slut slukkede de lyset på klubben, men vi sad bare i vores egen lille boble. Vi gik en lang tur hjem langs søerne og videre hjem til Kasper. Det var rent fyrværkeri", siger hun.

Det livsændrende møde i 7-Eleven har sidenhen ført til, at Stine har fået titlerne som mor og fodboldkone, men hun har nu også etableret sin egen karriere som jordemoder.

I dag har parret tilsammen tre børn, og selvom Kasper Schmeichel helt sikkert har nok at se til, så stopper det han ikke i at være en god far:

"Kasper er en fantastisk far, der har helt styr på hjemmefronten, men jeg er familiens faste holdepunkt. Det er mig, der har overblikket, det er mig, der sørger for, at børnene får gymnastiktøjet med i skole, og det er mig, der skal være fleksibel i min hverdag og i mit arbejdsliv. Men det har jeg også fuld forståelse for, fordi han er i den profession, han er i", lyder det fra Stine.

I går kunne Kasper Schmeichel fejre sin kamp nummer 100 for det danske landshold. Danmark formåede - til målmandens glæde - at holde målet rent, men desværre blev det ikke til nogen sejr, da kampen sluttede 0-0.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig